Last day in Hawaii

Almost 18!

Ja. Det er den 26.! Bliver 18 om 2 timer! Wow helt vildt. Har ventet på den her dag siden jeg blev født nærmest! Og så er jeg her – hvor 18 års fødselsdag ikke betyder en skid. Det er bare endnu en fødselsdag i rækken, hvilket selvfølgelig har fået hjemveen til at sparke godt og grundigt ind!

Heldigvis har jeg har en rigtig god dag i dag. Her til aften har min værtssøster og hendes kæreste samt min veninde Paola og hendes værtsfamilie været på besøg til fødselsdagsfest. Pizza og islagkage. Sjovt nok er der Paolas mors fødselsdag i dag og min i morgen, så vi havde lige en dobbelt fødselsdag.

Fik af min værtssøster en tur til Chicago om kun 3-4 uger – ikke værst – nok nærmere helt fantastisk! Det glæder jeg mig vildt meget til. Af mine værtsforældre fik jeg en ballon og noget slik og så skal vi ud og spise i morgen.

Så her er lige nogle billeder fra min (næsten)fødselsdag.

IMG_1004

IMG_1010

IMG_1012

Derudover fik jeg mig noget af en overraskelse af min skole også. Mandag var jeg ikke til nogle af mine timer fordi jeg havde så meget hjemve. Jeg sad altså på min studievejleders kontor og var trist hele dagen. Det blev min skoleinspektør åbenbart meget rørt af, hvilket resulterede i, at hun i dag fortalte mig, at der i morgen vil være fødselsdagskage og tacopizza(min yndlingsfrokost herovre) på skolen. Derudover gav hun mig denne her vildt søde nøglering, med små ikoner hun selv har valgt og en kæmpe krammer. Simpelthen så underligt at få af sin skoleinspektør, men virkelig en humørløfter. Det gjorde mig virkelig bare så sindssygt glad at de tænker så meget på mig og prøver at give mig en god fødselsdag. Så er slet ikke så nervøs for i morgen som jeg var i starten af ugen!

IMG_1024

De forskellige ikoner er: En volleyball da jeg spillede volleyball herovre da jeg kom. Et amerikansk flag som representere, ja at jeg er her. Et L da mit navn jo er Louise. To hjerter for kærlighed. Og en lilla krystal som er min fødselssten – altså en sten der er relateret til folk der har fødselsdag i februar.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Last day in Hawaii