Gårsdagens fangst

Black Friday

Har endelig fået taget mig sammen til at tage lidt billeder af hvad jeg har købt i går. Det I ser på billederne er det meste af det, men har desværre også noget liggende hos min veninde Paola, da jeg glemte det i bilen. Lort.

Ved godt at der ikke er enkelte billeder af hver ting, men det bestemte jeg mig for ikke at rode mig ud i i dag.

DSC_0011

Er ved at gøre mig klar, da jeg drager mod Des Moines for at tage ud og spise og i biffen – jaaaaa. Er endelig ved at være rask!

Black Friday!

Sooooooo. Thanksgiving var i går. Det var jeg lidt skuffet over! Det var egentlig bare en stor familiemiddag og jeg kendte ikke rigtig nogle – så massere lækker mad og meget hyggeligt, men overvurderet.

Black Friday

Det sjove ved thanksgiving er så når det hele er færdigt og man er på vej hjem. For man er ikke på vej hjem. Vi tog op til Des Moines og klokken 20.00 tog vi ud for at stå i kø til at komme ind i de forskellige butikker og centre. Og så blev der shoppet, da det i dag er Blavk Friday. Det er basicly en dag hvor at alle butikkerne har de vildeste tilbud og alle tager ud og shopper. Alt fra elektronik til badesæbe er på tilbud og det ender en gang i mellem med en lille fight eller to, hvis ikke man får man hvad vil have! Vi var ude fra klokken 20.00 til klokken 02.00 hvorefter vi tog hjem og sov et par timer. Vi stod op klokken 05.00 og tog ud og fortsatte! Er helt smadret nu, da jeg først var tilbage i Osceola klokken 17.30, men fik købt en masse og det var rigtig sjovt! Mest tøj, men også et par sko og et par øreringe. Og selvfølgelig de sidste julegaver. Jeg skal nok ligge billeder op a’ det jeg har købt i morgen, men er for slasket til at tage billeder af det nu, så her er bare lidt billeder fra i dag. Massere kø, massere kaffe, massere poser og så lige et billede af mig, der lige hoppede i en ny sweater inden jeg satte mig ned og skrev det her indlæg.

Helt fantastisk dag, de burde have Black Friday i Danmark! Virkelig shoppeparadise og der er massere penge at sparre.

I morgen skal jeg igen til Des Moines og ud og spise i biografen med nogle venner, for at fejre min ven Lucas’ fødselsdag. Søndag står den på afslapning og opkald til diverse venner osv. i Danmark ♥♥♥

Amazon freaks og Last Vegas

Amazon

Min kære udvekslingsstudent veninde Paola har smittet mig med en hæslig sygdom. Det er vandvittigt – det vælter ind med pakker og jeg har absolut ingen rygrad hvis et godt tilbud popper op på min skærm. Jeg er desværre blevet en amazon freak! Hjemmesiden amazon kender de fleste vel??? det er en hjemmeside hvor man kan købe stort set alt. Og det virker bare som om at alt er meget billigere derinde! Da jeg for tiden har kyssesyge og ligger meget derhjemme og keder mig, kommer jeg tit til at klikke mig ind på amazon, og så går det galt. Jeg finder stort set ALTID noget som jeg synes at jeg har brug for. Har anskaffet mig en Iphone 5s hvilket har resulteret i at jeg har brug for ikke bare et, men 10 covers, for eksempel. Derudover har jeg fundet noget shampoo der får håret til at gro hurtigt, nogle kameralinser til min Iphone, en kamera tripod og alt muligt andet skægt. I virkeligheden har jeg måske ikke brug for det, men kan bare ikke lade vær! Paola har for nyligt investeret i en blender fra amazon også. Galskaben må stoppe!

Her til aften har jeg været i biografen og se filmen Last Vegas, som handler om nogle gamle mænd der tager til Las Vegas for at fejre en polterabend. Må indrømme at jeg havde regnet med at filmen var sjovere, men den var okay. Det er super billigt at gå i biografen i Osceola hvor jeg bor – 30 kroner! Derfor skal jeg også i biografen igen lørdag, hvor jeg skal ind og se The Hunger Games, hvilket jeg er super spændt på!

I morgen er det thanksgiving, så det bliver også sjovt! Så snart vi er færdige med at spise kører vi mod Des Moines for at stå i kø til Black Friday, hvilket er en dag hvor alle butikker holder sindsygt udsalg hele natten – det skal jeg selvfølgelig ikke gå glip af.

Alt i alt har jeg en travl weekend i vente – ikke værst!

Julegaveeeeer!

casino

Har i dag modtaget pakker fra Danmark fyldt med gaver! Ikke dårligt! Det bedste er virkelig at modtage noget fra Danmark! Nogle gange savner man bare de mest åndsvage ting – såsom knækbrød, kalenderlys og pesto! Helt åndsvagt, men sådan er det. Mine forældre og min bedstemor har stået for denne omgang post og har sendt mig dansk julekonfekt og noget pyntehalløj – resten må jeg vente med at åbne da det er adventsgaver.

Derudover har jeg i dag været til lægen og jeg skal IGEN vente to uger med at dyrke sport og have aftaler og derefter skal jeg tilbage og have taget flere blodprøver. Øv, øv, øv.

Her til aften har min værtsfamilie og jeg været ude og spise på byen lokale casino. Meget fint og fornemt sted og super lækker mad! Byens casino er klart det der holder gang i byen – har fået afvide at byen er vokset meget siden det kom og at det tjener mange penge ind til byen. Det er vildt stort og flot og jeg ville ønske at jeg var 21 så jeg kunne komme ind og se der hvor magien foregår, men sådan er det jo desværre ikke – måtte nøjes med at spise aftensmad i restauranten. Har tidligt fri i morgen og derefter har jeg  5 dages weekend pga. thanksgiving!

Søndag 24-11-2013

image

Har besluttet mig for at jeg ikke har lyst til at være syg i løbet af thanksgiving og december, så derfor er jeg gået all in på at overbevise min krop om at den ikke er syg. Selvfølgelig skal man tage kyssesyge seriøst, men SÅ slemt kan det vel heller ikke være. Har dagene op til i dag – fordi jeg vidste at vi havde planer – sovet rigtig meget og haft massere tøj på så jeg har kunne holde mig varm, så jeg kunne være frisk! Det er plannen at fortsætte sådan indtil på torsdag hvor det er thanksgiving, da jeg jo ikke har lyst til at gå glip af det pga. Sygdom. Har I dag været ude til noget thanksgivingmiddag med min værtsfars familie, hvilket var super hyggeligt. det var første gang i dag jeg mødte dem, så det var meget sjovt. Der var mega meget massere mad! Alt for meget mad. Alt i alt gik det rigtig fint og var super hyggeligt, på trods af at jeg er smadret for fuld spade nu. Willards familie er klart dem jeg har mødt ind til videre, der har mindet mest om hvad jeg gik og tænkte om amerikanere inden jeg kom. De er store og runde men voldsomt søde og åbne. Den ene griner højere end den anden og den tredje spiser ost, mens den fjerde ser american football.

Man kan vælge at være syg eller man kan vælge at gøre alt for at være rask i blot et pat timer – hvilket jeg har været rigtig glad for at jeg gjorde i dag. Vil bestemt ikke gå glip af noget så stort som thanksgiving, da det klart er noget af det jeg har glædet mig mest til. De næste dage bliver derfor under dynen med te, film og afslapning, så jeg er klar til på torsdag…..